Hindbærsnitter

  • 50 minutter
  • 12 stk

Ingredienser

  • Dejen
  • 250 g hvedemel
  • 70 g flormelis
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 150 g stuetempereret smør
  • 2 spsk. vand
  • Desuden
  • 1 glas hindbærmarmelade
  • 1 æggehvide
  • 180 g flormelis
  • Svansø Frysetørrede hindbær

Tilberedning

Sigt hvedemel, flormelis, bagepulver og vaniljepulver og kom det i en foodprocessor. Tilsæt smør i tern og blend det et par gange. Tilsæt herefter vand og saml dejen ved at blende igen.

Pak dejen ind i film og læg den på køl i 30 minutter.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Rul dejen ud på et meldrysset bord med en tykkelse på ca. 2-3 mm. Udstik så mange kager du kan med en form. Saml restdejen igen og gentag.

Læg alle kager på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kagerne i ovnen i ca. 8-10 minutter, til de er gyldne – ikke mørke, men lettere lyse.

Kom småkagerne over på en rist og lad dem køle helt af.

Kom 1 tsk. hindbærmarmelade på halvdelen af småkagerne på den ”grimme” side (den der vendte ned mod bagepladen under bagningen).

Glasur

Pisk en æggehvide til den er helt skummende og rør den herefter sammen med flormelis.

Kom 1 tsk. glasur på den anden småkage og drys med frysetørrede hindbær inden glasuren størkner.

Til sidst samles kagen, ved at lægge småkagen med glasur ovenpå den del, der er smurt med marmelade.

Produkt i opskriften

Flere opskrifter