Cantuccini med mandler

  • 50 minutter
  • 40 stk

Ingredienser

  • 2 æg
  • 220 g sukker
  • 280 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 100 g Svansø Mandler
  • ½ dl fløde

Tilberedning

Tænd ovnen på maks varmluft, og lad den blive godt varm.

Pisk æg og sukker sammen til en æggesnaps.

Sigt hvedemel og bagepulver i. Tilsæt salt og rør det hele godt sammen.

Tilsæt hele mandler og ælt dejen godt sammen.

Beklæd en bageplade med bagepapir og form med hænderne to aflange ”brød” med en længde på ca. 30 cm i længden og 5 cm i bredden.

Skru ovnen ned på 180 grader varmluft.

Pensl brødene med fløde og sæt dem ind i ovnen. Bag i ca. 25 minutter til de er gyldne udenpå.

Lad brødene køle af i 5 minutter og skær dem herefter på skrå til små cantuccini med en tykkelse på ca. 2 cm. Brug hertil en brødkniv.

Læg cantuccini tilbage på bagepladen med den skårede side nedad og bag dem yderligere i 15 minutter til de er gyldne og sprøde. Hold godt øje med dem efter 10 minutter.

Opbevar dem i en lufttæt beholder, efter de er kølet helt af.

Produkt i opskriften

Flere opskrifter